Seks fejl i visuel fortælling og hvordan du undgår dem

Billedtekster skrives ofte til sidst og i hast. Resultatet er sætninger som Udstillingen set fra salen, der ikke fortæller læseren noget, de ikke selv kan se. En god billedtekst er den del af en artikel, som flest læsere læser, så den fortjener samme omhu som en overskrift. Den skal identificere, hvad der ses, og tilføje en oplysning eller en vinkel.

Jeg beder kursisterne skrive billedteksten, som om den var det eneste, læseren når at læse. Den skal kunne stå alene og stadig give mening. Det tvinger dig til at navngive værket og kunstneren korrekt, nævne hvor og hvornår, og gerne pege på noget bestemt i billedet, som øjet ellers ville glide forbi.

Undgå også at gætte. Hvis du ikke ved, hvem der står på et foto, eller hvilket år et værk er lavet, så spørg eller udelad oplysningen. En forkert billedtekst skader tilliden til hele teksten, og det er en fejl, der er let at undgå med et par ekstra opkald.

Når tekst og billeder samles, glemmer mange at tænke i rytme. Alle billeder får samme størrelse, de står i en række, og teksten fyldes ind mellem dem uden retning. Læseren får ikke noget sted at begynde og intet sted at hvile. Visuel fortælling kræver, at nogle billeder er store og andre små, og at der er luft, hvor stemningen skal ændre sig.

Start med at vælge ét åbningsbillede, som kan bære sig selv. Brug derefter mindre billeder som støtte til afsnit, hvor teksten bliver konkret. Placér ikke et billede, før du ved, hvilket afsnit det hører til. Det lyder ligetil, men det kræver, at du har overblik over din historie, før du lægger den op.

Hos os arbejder du med en enkel skitse på papir først. Du tegner kasser, skriver nøgleord i dem og ser, om siden har en begyndelse, en midte og en afslutning. Først derefter går du i gang med selve opsætningen, og det sparer ofte mange timers omarbejde.

Rettigheder er en fejl, som især nye skribenter overser. Et foto af et værk er ikke automatisk frit at bruge, bare fordi det ligger på nettet eller er taget af en ven. Både fotografen og kunstneren kan have krav, og museer og gallerier har ofte egne regler for fotografering. Spørg altid, før du bruger et billede offentligt, og gem svaret skriftligt.

I praksis betyder det, at du skal planlægge billederne som en del af researchen. Når du aftaler et interview eller et besøg, så spørg samtidig, om du må fotografere, og om der findes pressebilleder. Det er en vane, du bør have fra første dag, og som gør dig til en pålidelig samarbejdspartner.

Husk også at kreditere korrekt. Fotografens navn hører til billedet, og det samme gælder værkets ophavsmand. Det er både god skik og en del af den redelighed, vi lægger vægt på på kurset, og det viser kilder og læsere, at du tager arbejdet alvorligt.

Et stærkt foto kan lokke dig til at skrive en vinkel, som teksten ikke kan holde. Du har et smukt billede af en kunstner midt i arbejdet og bygger en hel tekst om hendes dedikation, selv om dine noter handler om materialevalg. Så passer ord og billede ikke sammen, og læseren mærker bruddet uden at kunne sige hvorfor.

Lad i stedet historien bestemme billederne, ikke omvendt. Skriv først en kort sætning om, hvad din tekst handler om, og vælg kun billeder, der støtter netop den. Smukke billeder, der ikke passer, må gemmes til en anden gang. Det kan være svært at give slip, men det gør teksten stærkere.

Bed en anden læse siden uden at kende din hensigt. Hvis de beskriver en anden historie, end du ville fortælle, ved du, at billeder og tekst trækker i hver sin retning. En ærlig læser er det bedste redskab til at opdage det, før andre gør.

Den sidste fejl er at aflevere for hurtigt. Når tekst, billeder og billedtekster er samlet, er du så tæt på materialet, at du ikke længere ser det. Fejl i navne, uoverensstemmelser mellem tekst og billedtekst og billeder, der gentager hinanden, bliver overset, fordi du ved, hvad der skulle stå.

Læg arbejdet fra dig i et døgn, og gennemgå det derefter i tre runde: først kun billederne, så kun billedteksterne, til sidst teksten med billederne ved siden af. Hver runde har ét formål, og det gør det lettere at finde noget at rette. Læs gerne højt, især billedteksterne.

I kursets feedback får du skriftlige kommentarer til både tekst og billedvalg, så du lærer at se dit eget arbejde udefra. Efter nogle opgaver begynder du selv at stille de spørgsmål, vi ville have stillet, og det er den vigtigste vane, du tager med videre.