Spørgsmålet, vi hører oftest
Når nye kursister begynder på Modul 2, er der næsten altid én, der rækker hånden op og spørger: Hvad skal jeg egentlig spørge kunstneren om? Spørgsmålet er rimeligt, for et interview med en kunstner føles anderledes end en samtale med en politiker eller en erhvervsleder. Her handler det om noget, der ofte er personligt, og som kan være svært at sætte ord på.
Svaret er ikke en liste, du kan hente et sted og bruge til alle. Gode spørgsmål vokser ud af den enkelte kunstner og de værker, du har set. Det kan lyde uoverskueligt, men det er faktisk en lettelse: du behøver ikke være genial, du skal bare være grundigt forberedt og oprigtigt nysgerrig.
I dette indlæg går jeg igennem, hvordan vi arbejder med netop det på kurset, så du kan tage metoden med hjem og bruge den allerede i efteråret.
Start med værkerne, ikke med kunstneren
Den mest almindelige fejl er at begynde med biografien: hvor er du uddannet, hvornår begyndte du at male. Det kan du læse dig til. Begynd i stedet med det, du selv har set. Gå rundt blandt værkerne, eller se dem på billeder, og skriv ned, hvad der fanger dig, og hvad du ikke forstår.
Et godt spørgsmål starter ofte med en konkret iagttagelse: Jeg lagde mærke til, at de store flader er næsten tomme, mens kanten er tæt malet. Hvorfor? Sådan et spørgsmål viser, at du har kigget, og det giver kunstneren noget at svare på, som ikke er blevet sagt hundrede gange før.
Skriv gerne ti til femten iagttagelser, før du overhovedet formulerer spørgsmål. Mange af dem bliver til spørgsmål bagefter, og resten giver dig baggrund, som du kan bruge i selve teksten.
- Skriv iagttagelser ned, før du skriver spørgsmål
- Peg på et konkret detaljeniveau i værket
- Undgå spørgsmål, du kan google dig til
Åbne spørgsmål og opfølgning
Et åbent spørgsmål kan ikke besvares med ja eller nej. Hvordan gik du fra den første skitse til det færdige værk? giver mere end Var skitsen svær? Men åbne spørgsmål er kun halvdelen af håndværket. Den anden halvdel er opfølgningen, altså det, du siger, når svaret er kommet.
Opfølgning kan være helt enkel: Kan du give et eksempel? Hvad mener du med det? Hvad skete der så? Det er ofte i det andet eller tredje lag, at kunstneren fortæller det, der bliver til tekstens bedste citat. Derfor beder jeg kursisterne om at forberede færre spørgsmål, men være klar til at blive hængende ved svarene.
På kurset øver vi opfølgning i par, hvor den ene spiller kunstner og den anden interviewer. Det virker akavet de første fem minutter og bliver derefter overraskende nyttigt.
Interviewskemaet som støtte
På Modul 2 arbejder vi med et interviewskema, som du udfylder før samtalen. Det rummer tre ting: formålet med interviewet, dine fem til otte hovedspørgsmål i en rækkefølge, og to eller tre reservespørgsmål, hvis samtalen går i stå. Skemaet er en støtte, ikke et manuskript.
Rækkefølgen betyder mere, end man tror. Begynd med noget let, som kunstneren kan svare på uden at tænke sig om, og gå gradvist mod det, der kræver refleksion. Gem det mest personlige spørgsmål til midten eller senere, når der er opbygget tillid.
Du får skriftlig feedback fra Jesper Holm på dit udfyldte skema, så du kan justere, inden du går ud til dit første rigtige interview. Mange opdager her, at deres spørgsmål er for lange eller indeholder to spørgsmål i ét.
- Formål, hovedspørgsmål og reservespørgsmål
- Let start, dybere midte, afrunding til sidst
- Ét spørgsmål ad gangen, kort formuleret
Når kunstneren svarer kort eller undviger
Nogle kunstnere siger meget lidt om deres egne værker. Det er ikke en fiasko, og det er sjældent uvilje. Mange har simpelthen aldrig været nødt til at forklare, hvad de laver, og søger efter ordene. Giv rolig plads, og lad stilheden stå et øjeblik, før du spørger videre.
Hvis kunstneren undviger, kan du skifte vinkel: i stedet for Hvad betyder værket? kan du spørge, Hvad lavede du i løbet af den dag, du malede det? Praktiske spørgsmål om materialer, rum og arbejdsgang åbner ofte for de større svar uden at presse.
Og husk redeligheden: du må gerne bede om en uddybning, men du må aldrig lægge ord i munden på nogen. Det, der bliver til et citat, skal være sagt, og kunstneren skal kunne genkende det.
Fra samtale til citater i teksten
Samtalen er kun halvdelen af arbejdet. Bagefter skal du vælge, hvad der kommer med, og hvordan det gengives. Vi arbejder på kurset med citatbehandling: hvornår du kan stryge fyldord, hvornår du må rette grammatik, og hvornår citatet skal stå præcis, som det blev sagt.
En god tommelfingerregel er at bruge citater til det, kun kunstneren kan sige, nemlig følelser, erindringer og holdninger, og selv skrive de faktuelle oplysninger. Så får læseren både stemmen og overblikket.
Optag samtalen, hvis kunstneren giver lov, men tag også noter. Noterne viser dig bagefter, hvilke øjeblikke der føltes vigtige, mens du sad der. Det er ofte dem, der ender i åbningen af teksten.
- Bed om tilladelse, før du optager
- Ret ikke meningen, kun det rent sproglige
- Send gerne citaterne til godkendelse, hvis det er aftalt
Så hvad skal du spørge om? Det, du selv har set og ikke helt forstår. Forbered iagttagelser i stedet for en færdig liste, skriv et enkelt interviewskema, øv opfølgning, og vær ærlig i behandlingen af citaterne. Det er ikke svært, men det kræver øvelse, og netop det får du plads til på Modul 2, hvor du får skriftlig feedback på hvert trin.
Jesper Holm
Underviser i interview og anmeldelseJesper er kulturjournalist og har arbejdet med interviews og anmeldelser siden 2005. Han giver grundig skriftlig feedback.
Kontakt os
Skriv til os: kontakt@musedora.dk